Aldersforsikringsordningen, som ofte omtales som en skattekode 33-ordning i dialog med pensionsinstitutter, trådte i kraft i januar som en afløser for den tidligere kapitalpension, der samtidig blev afskaffet. Denne opsparingsform adskiller sig markant ved, at der ikke ydes skattemæssige fradrag ved indbetalinger. Den årlige indbetalingsloft er fastsat til 5.
000 kroner, dog med en undtagelse for personer, der har mindre end fem år til folkepensionsalderen - her hæves loftet til 53. 000 kroner årligt. Det er tilladt at fordele indbetalingerne på tværs af flere aldersopsparinger hos forskellige udbydere, men den samlede grænse på 5. 000 kroner (eller 53. 000 kroner for nævnte gruppe) må under ingen omstændigheder overskrides.
Når der er mindre end fem år til folkepensionsalderen, indtræder særlige restriktioner: Hvis der foretages en såkaldt udelukkende udbetaling - defineret som en selvvalgt, løbende udlodning fra en ratepension eller livrente, når der er under ti år til folkepensionen - mister man retten til at indbetale efter den forhøjede sats på 53.
000 kroner fra det følgende indkomstår. Herefter er man begrænset til det almindelige loft på 5. 000 kroner. Ligeledes vil genkøb af pensionsprodukter i perioden op til ti år før folkepensionsalderen blive betragtet som en diskvalificerende handling. Baggrunden for disse stramme regler er en politisk intention om at forhindre strategisk udnyttelse af systemet, hvor pensionister kunne udnytte opsparede midler fra ratepensioner eller livrenter, for derefter at maximere indbetalingerne til aldersopsparingen - en manøvre, der ville minimere modregningen i offentlige ydelser ved udbetalingstidspunktet.
Uden sådanne begrænsninger ville det være muligt at optimere den samlede pensionsudbetaling inklusive offentlige tilskud ved at omallokere eksisterende opsparing til aldersopsparingen. Disse bestemmelser om diskvalificerende udbetalinger er gældende fra 1. januar 2023. Når opsparingen investeres og genererer afkast, pålignes der skat af dette, men satserne er typisk favorabelt lavere end den almindelige afkastbeskatning, der gælder for investeringer i frie midler - et klart incitament til at prioritere pensionsopsparing frem for private investeringer.
Udbetalingen af aldersopsparingen kan tidligst påbegyndes tre år før folkepensionsalderen (efter de nuværende regler) og senest ti år efter. For opsparinger, der stammer fra en kapitalpension etableret før 1. januar 2019, gælder særlige overgangsregler. Udbetalingsformen kan vælges frit mellem en engangssum eller en periodisk ydelse. En væsentlig fordel ved aldersopsparingen er, at udbetalinger ved pensionsalderen er fuldstændig fritaget for både skat og afgifter, og de medregnes heller ikke som indkomst i det pågældende skatteår.
Træffes der imidlertid beslutning om fortidlig udbetaling, pålignes der en statsafgift. Ligesom ved kapitalpensioner påvirker udbetalingerne ikke berettigelsen til folkepensionstillæg eller andre sociale ydelser. Ved at udskyde udbetalingen kan man drage fordel af den reducerede PAL-skat på eventuelle merafkast, indtil pengene hæves. Arvinger, der modtager udbetalinger fra en afdød persons aldersopsparing, er ligeså fritaget for skat og afgifter, dog med undtagelse af livsarvinger, hvor der pålignes en boafgift.
For yderligere oplysninger om de specifikke regler for fradrag, beskatning og afgifter i forbindelse med andre skattekoder henvises til relevante lovtekster.